Fyrtårne

English  



Sitemap  

Kontakt os  

 

Hvorfor har vi et fyrtårn som logo?

Da vi lavede vores logo, havde vi mange overvejelser over, hvordan det skulle se ud. Mange idéer blev vendt og drejet, men da idéen om et bruge et fyrtårn kom på banen, var der ikke tvivl om, at det var det rigtige til os.

 

Fyrtårnenes historie rækker i Danmark tilbage til 1500-tallet, hvor man først brugte bål som "fyrtårn". Man forsøgte sig med forskellige udgaver af "tårne" til disse bål og først senere kom der egentlige bygningsværker til. I midten af 1800-tallet kom det første linsesystem til Danmark, hvor det blev placeret i Kronborg fyr. Fyrtårnene står i dag også som et vartegn for en tid der var (og er) - en tid hvor fyrtårnene ledte søens folk sikkert hjem til familie og venner. For nogle af disse mennesker var fyrtårnene afgørende for, om man kom sikkert hjem eller ej.

 

Derforuden står fyrtårnene som unikke arkitektoniske perler langs kysten - og så er vi ved at være på sporet. Fyrtårnene giver os oplevelser, bringer vores tanker på flugt, giver os udkigsposter, når vi er turister eller på udflugt.

Fyrtårnene er altså ikke noget ukendt for os i turistbranchen.

 

Heller ikke i overført betydning, hvor der tales om fyrtårne i turismen i den forstand, at "fyrtårne" kan være virksomheder eller institutioner, der rager op over gennemsnittet, der leder branchen fremad, der viser nye veje eller bidrager som en afgørende faktor for at en egn, en destination eller region bliver synlig.

 

En afgørende ambition for os som konsulentvirksomhed er, at hjælpe virksomheder og institutioner i turistbranchen i deres arbejde. At bringe nye synsvinkler, at finde løsninger som måske kan gøre nogle af disse virksomheder og institutioner til små eller store fyrtårne i dansk turisme.

 

Samtidig forsøger vi at være et fyrtårn for disse virksomheder og institutioner. At vise vejen fremad!

Klik på et fyrtårn herunder for at se det i en større udgave.
 

 

Alle billeder er taget af Ole Lemvig

 
     
  © Dansk Turismeudvikling - Skeelslund - DK-9440 Aabybro